Teknisk sælger søges til Sicodan

Sicodan er en handels- og ingeniørvirksomhed, der forhandler og servicerer kvalitetsprodukter til metalindustrien i Skandinavien. Vi bygger bro mellem 125 års håndværksmæssig tradition og moderne, højteknologisk automation, og vi har arbejdet med robotteknologi siden 2002.

Vi søger en sælger med teknisk indsigt, der kan tale kundernes sprog og omsætte deres udfordringer til de rigtige løsninger. Brænder du for at sælge teknologi, der skaber reel værdi på gulvet, så hører vi gerne fra dig.

Som person er du udadvendt, nysgerrig og tillidsvækkende. Du er lige så fortrolig med at stå i værkstedet og tale teknik med smeden som at sidde i mødelokalet og tale forretning med ejerlederen. Du har begge ben solidt plantet på jorden og sætter en ære i at levere det, du lover. Kan du nikke anerkendende til denne beskrivelse, så har vi jobbet til dig.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Salg og rådgivning direkte ud mod kunder i metalindustrien.
  • Afdækning af kundernes behov og udarbejdelse af tekniske løsningsforslag.
  • Demonstration af maskiner, laserløsninger, robotter og automation.
  • Opsøgende salg samt pleje og udvikling af eksisterende kundeporteføljer.
  • Tilbudsgivning og forhandling i samarbejde med vores interne salgsteam.
  • Sparring med servicetekniker- og leverandørsiden om tekniske specifikationer.
  • Deltagelse i messer og kundearrangementer.

 

Personlige og faglige kompetencer:

  • Du har solid teknisk forståelse og kan sætte dig ind i komplekse maskin- og automationsløsninger.
  • Du har erfaring med teknisk salg, gerne fra metalindustrien, maskinbranchen eller automation.
  • Du er resultatorienteret, selvstændig og har lyst til at tage ansvar for din egen portefølje.
  • Du er god til at opbygge langvarige kunderelationer.
  • Du er glad for teknologi og interesserer dig for nye løsninger og udvikling.
  • Du kan klare dig på engelsk i tale og skrift.
  • Kørekort er en forudsætning, da stillingen indebærer kundebesøg.

 

Sicodan tilbyder dig:
En fuldtidsstilling i en spændende virksomhed i rivende udvikling, hvor der er frihed under ansvar. Du får et stærkt produktprogram, et fagligt dygtigt team og relevant oplæring hos os og vores underleverandører. Vi sætter en ære i at holde, hvad vi lover, og værdsætter en kollega, der tager initiativ. Sicodan har plads til en medarbejder, der ønsker at udvikle sig både personligt og fagligt.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Kristian Kjær på k@sicodan.com eller på tlf. 20 30 00 50.

Ansøgning med relevante bilag sendes til k@sicodan.com. Vi afholder samtaler løbende. Start hurtigst muligt.

Det siger vores kunder om os

“Lasersvejsning er ny teknologi for os, og vi er rigtig glade for den. Michael har været rigtig god til oplæring og service; han kommer, når vi kontakter ham, taler med vores smede, og vi kan altid ringe med spørgsmål. Han har en bred viden om indstillingerne, så maskinen passer til vores behov. Vi har skabt værdi på vores produkter, og jeg vil gerne anbefale Sicodan – der er ikke mange spillere på markedet inden for denne nye teknologi.”

– Niels, Ejerleder, Dansk Stålplade-Teknik

“Vi har løbende været tilfredse med Sicodans kundeservice. Når vi har haft problemer, har de reageret hurtigt. For nylig havde vi et wi-fi-relateret nedbrud, og de kom ud efter lidt over en time og fik maskinen i gang igen. Vi har også ved andre lejligheder fået hjælp, hvor Kristian eller en tekniker har programmeret anlægget, så det passede til vores behov. Det har vi været meget tilfredse med.”

– Adam Munch, Adm. Direktør, PolyCap

Nyhedsbrev